---
title: Digt af Kristine Bindslev
description: "Et digt om AI og menneskets sameksistens.\n\naf Kristine Bindslev."
---

[Artikler og guides om grammatik, korrekturlæsning og sprog](https://sprogakademiet.dk/blog)

# [Digt af Kristine Bindslev](https://sprogakademiet.dk/blog/digt-af-kristine-bindslev)

 Skrevet af [Kristine Bindslev](https://sprogakademiet.dk/blog/author/kristine-bindslev) | Dec 19, 2025 3:31:59 PM

I det ene ringhjørne: Mennesket  
Sved på panden, hjertet i hånden, hovedet med tvivl  
Genialitet og kaffegrums   
Drømmer, fejler, prøver igen   
Skaber, fordi det ikke kan lade være

I det andet ringhjørne: AI  
Kølig præcision  
Koder som pulsslag i silikone  
Viden uden søvnløshed  
Logik uden længsel

Kampen begynder   
Mennesket slår med fantasi  
AI parerer med data  
Og sender et regneark af sted som uppercut  
Mennesket rammer skævt  
AI rammer rent   
Mennesket bløder metaforer  
AI lækker statistik  
Men ingen falder

De står, stirrer på hinanden   
Og ser måske for første gang   
Hvad de mangler  
Mennesket: følelsernes kaos  
AI: ordenens oase  
To halvkugler af samme hjerne

De sænker næverne  
Sved møder stål  
Kød møder koder  
En stille forståelse breder sig

Styrke er ikke konkurrence, men samklang  
Så klatrer de ud af ringen  
Side om side  
AI kobler sig på menneskets drømme  
Mennesket låner AI’s klarhed

De rider mod solnedgangen  
Ikke længere fremmede eller fjender  
Som partnere i opfindsomhedens evige dans  
Mens horisonten gløder som en skærm og en sol på samme tid

 

Kredit: [https://www.linkedin.com/in/kristine-bindslev-51510a5/](https://www.linkedin.com/in/kristine-bindslev-51510a5/) 

[Se hele indlægget](https://sprogakademiet.dk/blog/digt-af-kristine-bindslev)

```json
{
  "@context" : "http://schema.org",
  "@type" : "BlogPosting",
  "author" : {
    "@type" : "Person",
    "name" : "Kristine Bindslev"
  },
  "dateModified" : "2025-12-22T07:44:49.237Z",
  "datePublished" : "2025-12-19T15:31:59Z",
  "headline" : "Digt af Kristine Bindslev",
  "image" : {
    "@type" : "ImageObject",
    "height" : 1024,
    "url" : "https://146690189.fs1.hubspotusercontent-eu1.net/hubfs/146690189/ChatGPT%20Image%2019.%20dec.%202025%2c%2016.26.09.png",
    "width" : 1536
  },
  "mainEntityOfPage" : "https://sprogakademiet.dk/blog/digt-af-kristine-bindslev",
  "publisher" : {
    "@type" : "Organization",
    "logo" : {
      "@type" : "ImageObject",
      "height" : 60,
      "url" : "/hs/hsstatic/content_shared_assets/static-1.4092/img/default-amp-logo.png",
      "width" : 60
    },
    "name" : "Sprogakademiet - Artikler"
  }
}
```