Hvornår skal man egentlig bruge stort begyndelsesbogstav, og hvornår skal man lade være? Mange tror, at reglerne er intuitive, men i praksis er området en hyppig fejlkilde i journalistik, marketing og akademiske tekster. Dansk bruger gennemgående små bogstaver, og netop derfor springer fejl i øjnene. Denne guide giver dig et samlet overblik med regler, eksempler, huskeregler og faldgruber.
Referencer i guiden bygger på Retskrivningsordbogen og sproglige vejledninger fra Sproget.dk.
I dansk skrives navneord ikke med stort som udgangspunkt. Store bogstaver bruges primært i begyndelsen af en sætning og i egennavne. dsn.dk
Regel: En ny sætning begynder altid med stort begyndelsesbogstav.
Eksempler:
Det regner i dag.
Hun sagde, at hun ville komme. Det gjorde hun også.
Faldgrube: Efter kolon kan der stå stort eller lille bogstav afhængigt af strukturen. Er det, der følger, en hel sætning, bruges stort. Ellers lille.
Eksempler:
Han sagde: Det vil jeg gerne.
Vi mødtes i går: på caféen.
Regel: Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav.
Eksempler:
Peter, Maria, Jens Hansen
København, Danmark, Europa
Københavns Universitet, Sprogakademiet
Lego, Google, Spotify
Sammensætninger: Første led bevarer stort, efterfølgende led med småt, medmindre hele betegnelsen er et officielt navn.
Eksempler: Københavns rådhus, Danmarks Statistik.
Regel: Stillingsbetegnelser skrives med småt, medmindre de indgår i en officiel titel eller i et navn.
Eksempler: professor i lingvistik, statsministeren holdt tale, Dronning Margrethe.
Regel: Skrives altid med småt.
Eksempler: mandag, tirsdag, fredag; januar, april, december.
Højtider: Skrives med lille.
Eksempler: jul, påske, ramadanen.
Historiske begivenheder: Kan skrives med lille eller opfattes som egennavne og skrives med stort i de betydningsbærende ord. Vælg en linje og vær konsekvent.
Eksempler: Den Franske Revolution, Anden Verdenskrig.
Regel: Kun første ord og egennavne skrives med stort, medmindre du følger en officiel titelkonvention.
Eksempler: Den kroniske uskyld; Harry Potter og de vises sten; Krig og fred.
Fagområder: skrives med småt, fx lingvistik, historie, biologi.
Akademiske grader: skrives med småt, fx ph.d., cand.mag. sproget.dk
Regel: Initialforkortelser med bogstavudtale skrives normalt med store bogstaver.
Eksempler: DR, FN, EU, USA.
Sammensætninger: lille i efterleddet.
Eksempel: EU-land, FN-soldat.
Religioner og skrifter: Navne på religioner skrives med lille. Navne på hellige skrifter skrives med stort.
Eksempler: kristendom, islam, jødedom; Bibelen, Koranen.
Gudsbetegnelser og religiøse skikkelser: skrives med stort, fx Gud, Allah, Muhammed, Helligånden.
Engelsk påvirkning får mange til at skrive ord med stort i flæng. Bevar dansk praksis: marketingchef, bacheloruddannelse, masteruddannelse — ikke Marketingchef, Bacheloruddannelse, Masteruddannelse.
Automatiske værktøjer er ofte præget af engelsk træningsdata og kan derfor foreslå stort begyndelsesbogstav, hvor dansk kræver lille, især ved ugedage, måneder og stillinger. Brug derfor en faglig slutkorrektur ved vigtige tekster.
Sæt stort eller lille de rigtige steder:
Svar:
Skrives mandag og april med stort
Nej. Begge skrives med småt på dansk.
Hvorfor hedder det Bibelen med stort, men historie med småt
Bibelen er et egennavn. Historie er et fagområde.
Skal stillingsbetegnelser have stort begyndelsesbogstav
Kun når de indgår i en officiel titel, ellers med småt.
Hvordan skriver man bogtitler korrekt
Som hovedregel kun første ord og egennavne med stort.
Reglerne for store og små bogstaver er enklere end i mange andre sprog, men netop derfor ses fejl tydeligt. Holder du fast i hovedreglen om små bogstaver og reserverer stort til egennavne og sætningsstart, undgår du de fleste fejl.