OBS: Ny pris, ny lokation, ny dato.
Eksklusiv medlemsrabat: Som medlem af DM Kommunikation får du 20 % rabat. Brug voucherkoden "DMKOM" ved checkout.
*Kan ikke kombineres med andre tilbud
KONFERENCE
Flere sprogfaggrupper oplever allerede, at AI ændrer deres arbejdsvilkår markant.
Hvis du mærker et pres, er det ikke tilfældigt. Mange sprogprofessionelle står midt i en omstilling, hvor roller, ansvar og forventninger er under forandring.
Spørgsmålet er ikke, om sprogarbejdet ændrer sig – men hvordan vi som fagfællesskab tager stilling, før udviklingen løber fra os.
Derfor har vi samlet nogle af landets mest erfarne stemmer inden for sprog, medier og teknologi til konferencen "AI og det sproglige håndværk".
Her sætter vi sprogets fremtid og din rolle i centrum. Vi taler blandt andet om:
👉 Sprogprofessionelles rolle i en AI-tid
👉 Menneskelig dømmekraft, etik og ansvar
👉 Faglig autoritet, når alle kan producere tekst.
Det her er ikke en konference med færdige svar – men et fælles sted at finde retning, mens sprogets håndværk forandrer sig.
Det er her samtalen begynder.
Derfor skal du deltage:
-
Du får faglig indsigt i den teknologiske udvikling, og hvordan den allerede påvirker sprogfaglige roller, kompetencekrav og forventninger
-
Du får inspiration til hvordan du kan udvikle dine kompetencer og karriere, så AI bliver din medspiller i de kommende år
-
Du får etisk og strategisk overblik over de dilemmaer, vi står i som professionelle formidlere, korrekturlæsere, journalister og undervisere
-
Du får konkrete redskaber og metoder til din redaktionelle proces, du kan tage med dig hjem og bruge i praksis – allerede næste dag.
Deltagerprofil
Konferencen AI og det sproglige håndværk er for dig, der arbejder med sprog – uanset om du skriver, redigerer, underviser eller bare elsker at nørde med ord.
Programmet
Med Adrian Lloyd Hughes som moderator er du garanteret skarpe samtaler og levende formidling hele dagen.
Session 1 – Normer, originalitet og sprogets sjæl
Thomas Hestbæk Andersen – direktør, Dansk Sprognævn
Lisbeth Knudsen – strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen
AI ændrer ikke kun måden, vi skriver på, men selve sprogets struktur og normer. Lisbeth og Thomas mødes i en samtale om, hvordan teknologi og menneskelig dømmekraft kan berige hinanden. De undersøger, hvordan sprogprofessionelle kan bevare kvalitet, autenticitet og ansvar i en tid, hvor innovation og erfaring må forenes for at bevare sprogets integritet.
Session 2 – Teknologi, etik og sprogets retning
Bolette Sandford Pedersen – professor, Center for Sprogteknologi, KU
Sine Nørholm Just – professor, Artificial Intelligence and Datafied Communication, RUC
Sine Nørholm Just og Bolette Sandford Pedersen sætter fokus på teknologi, etik, bias og sprogets retning i en tid, hvor AI påvirker både struktur og indhold. Den ene med afsæt i demokrati og datadrevet kommunikation. Den anden med indsigt i sprogressourcer og sproglig kvalitet. Sammen giver de et nuanceret blik på sprogets fremtid mellem etik, teknologi og menneskelig dømmekraft.
Session 3 – AI som redaktionel sparringspartner
Simon Linde – Copywriter, ekspert i prompting, underviser på kurset Fremtidens AI-Redaktør.
En inspirerende live-demonstration af professionel prompting, der løfter kvaliteten af AI-output fra middelmådig til mesterlig.
Simon viser trin-for-trin, hvordan du kan strukturere dine prompter, så AI leverer skræddersyede, præcise og kontekstrige tekster. Han viser også hvordan du kan bruge AI til at levere knivskarpe analyser til din redaktionelle arbejdsproces. Du går hjem med konkrete metoder, som du kan tage i brug næste morgen.
Session 4 – Paneldebat
Dagens emne debatteres i en afsluttende dialog mellem moderator, gæster og publikum.
En dag med både refleksion, netværk og redskaber
Du får mulighed for at møde fagfæller fra hele landet, udveksle erfaringer, stille kritiske spørgsmål og få ny viden med hjem. Stemningen bliver god og energisk, med tid til både faglig fordybelse og uformel samtale.
Event Information
Dato : 21. maj 2026
Tid : 12:30 - 17:00
Hvor : København
Adresse : Den Sorte Diamant
Telefon : (+45) 28257204
Pris : 1.987,5 kr. inkl. moms (1590 kr. med DM Kom-rabat)
Eksklusiv medlemsrabat: Som medlem af DM Kommunikation får du 20 % rabat. Brug voucherkoden "DMKOM" ved checkout. Kan ikke kombineres med andre tilbud.
Ønsker du at booke mere end 5 pladser?
Så send en mail til info@sprogakademiet.dk og få en samlet pris.
Dagens talere:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
... og få besked hver gang en ny konference bliver offentliggjort.
