Artikler

Få rette hjælp første gang: vælg den rigtige sproglige ydelse

Alle tekster har brug for et ekstra sæt øjne. Selv den bedste skribent kan overse fejl, gentagelser eller klodsede formuleringer. Men hvad skal man egentlig bede om, når man ønsker hjælp? Er det korrektur? Redigering? Eller sprogrevision?

Mange bruger begreberne i flæng, men der er væsentlige forskelle. For en professionel korrekturlæser, redaktør eller sprogrevisor er det afgørende at kunne forklare forskellen – både for at afstemme forventninger og for at levere det, kunden har brug for.

Denne artikel gennemgår forskellene, giver eksempler på de tre discipliner og viser, hvornår det er smartest at vælge den ene frem for den anden.

1. Korrektur – den sidste fejlfrie finish

Hvad er korrektur?

Korrektur er den mest kendte og den mest snævre disciplin. Fokus er på detaljer og fejlrettelse. En korrekturlæser ser primært efter:

• stavefejl
• slåfejl
• komma og punktum
• dobbelt mellemrum
• konsistens i stavemåder (fx email eller e-mail)
  
  

Korrekturlæsning er altså den sidste, afsluttende gennemgang, der sikrer, at teksten fremstår professionel og troværdig.

Eksempel:

Original tekst:

"Hun lagde bogen på bordet, men så lagde hun sig til at ligge på sofaen."

Her vil en korrekturlæser bemærke det forkerte brug af ligge/lægge og rette det til:

"Hun lagde bogen på bordet, men så lagde hun sig til at lægge sig på sofaen."

Hvornår skal man vælge korrektur?

• Når teksten er færdig, og indholdet ikke længere skal ændres.
• Ved akademiske opgaver, der skal afleveres.
• Ved bøger, rapporter og kampagnetekster lige inden tryk.
• Når man ønsker en hurtig, fokuseret indsats, uden indholdsmæssige ændringer.
  
  

Ekstern reference: Dansk Sprognævns artikel om korrekturlæsning i undervisningen: sproget.dk

2. Redigering – struktur og stil i fokus

Hvad er redigering?

Redigering går skridtet videre end korrektur. Her handler det ikke kun om fejl, men også om form, stil og struktur. En redaktør arbejder med:

• om teksten er logisk opbygget
• om afsnit hænger sammen
• om sproget passer til målgruppen
• om tonen er ensartet
• om overflødige gentagelser bør fjernes
  
  

Redigering kræver mere indgribende ændringer end korrektur og kan i nogle tilfælde flytte rundt på afsnit eller foreslå helt nye formuleringer.

Eksempel

Original tekst:

"Vores firma tilbyder mange forskellige løsninger. Vi er eksperter på området. Derfor kan vi hjælpe jer. Vi kan også tilbyde skræddersyede løsninger."

En redaktør kan foreslå:

"Som eksperter tilbyder vi både standard- og skræddersyede løsninger, så I får præcis den hjælp, I har brug for."

Hvornår skal man vælge redigering?

• Når teksten skal formidles klart til en bestemt målgruppe.
• Ved rapporter, artikler, bøger og hjemmesidetekster, hvor læsevenlighed er afgørende.
• Når man har skrevet meget “råt” og har brug for at gøre det professionelt.
  
  

3. Sprogrevision – helhedsarbejde med mening og kontekst

Hvad er sprogrevision?

Sprogrevision er den mest omfattende form for tekstbearbejdning. Her går sprogrevisoren i dybden med både korrektur og redigering, men også budskab, præcision og tilpasning til kontekst. Det kan indebære:

• omskrivning af hele passager
• tilpasning af tekstens formål (fx akademisk vs. populær formidling)
• terminologisk konsistens i fagtekster
• kulturel eller juridisk korrekthed
• forslag til alternative dispositioner
  
  

Sprogrevision handler i høj grad om at gøre teksten hensigtsmæssig – ikke bare korrekt og pæn.

Eksempel

Original tekst (fra en forskningsartikel):

"Forsøget blev udført på et tidspunkt, hvor temperaturen var høj, og dette gjorde resultaterne vanskelige at analysere på en måde, som kunne sammenlignes med andre forsøg."

En sprogrevisor kan omskrive til:

"Forsøget blev gennemført under høje temperaturer, hvilket vanskeliggjorde analysen og sammenligneligheden med tidligere studier."

Her ændres både præcision, rytme og faglig tone.

Hvornår skal man vælge sprogrevision?

• Ved akademiske tekster, der skal publiceres i internationale tidsskrifter.
• Ved politiske eller juridiske tekster, hvor hvert ord skal være præcist.
• Ved kommunikation, hvor målgruppe, tone og fagterminologi er afgørende.
  
  

4. Sammenligning: Korrektur, redigering og sprogrevision

5. Hvad vælger man hvornår?

Mange kunder ved ikke, hvad de har brug for. Derfor er det ofte sprogarbejderens opgave at stille de rigtige spørgsmål:

• Skal teksten blot være fejlfri? → Korrektur
  
• Skal den være lettere at læse og bedre formidlet? → Redigering
  
• Skal den tilpasses faglige, akademiske eller strategiske krav? → Sprogrevision
  
  

Et godt råd er at give kunden små eksempler: vis forskellen i praksis på den samme tekst. Det skaber klarhed og værdi.

6. Hvad betyder forskellen for sprogfagfolk?

For korrekturlæsere

• Du skal kunne definere dit felt klart, så kunder forstår, at du leverer detaljefokus – ikke omskrivning.
• Professionalisering: korrektur er ikke “det lille skridt”, men en afgørende disciplin, hvor troværdighed og kvalitet afhænger af din præcision.
  
  

For redaktører

• Du er tekstens arkitekt. Det handler om formidling og læseroplevelse.
• Redigering kræver en stærk sproglig intuition og viden om målgrupper.
  
  

For sprogrevisorer

• Du arbejder i krydsfeltet mellem sprog og strategi.
• Det er en disciplin med høj faglig autoritet, der kræver overblik, research og specialiseret viden.
  
  

7. AI og fremtiden for korrektur, redigering og sprogrevision

AI har ændret landskabet. Programmer som Grammarly, LanguageTool og ChatGPT kan rette stavefejl og foreslå omformuleringer. Men de tre discipliner er stadig relevante – og faktisk mere end nogensinde.

• Korrektur: AI kan finde stavefejl, men overser ofte kontekst (fx ligge/lægge).
• Redigering: AI kan foreslå alternativer, men uden sans for nuance eller målgruppe.
• Sprogrevision: AI kan give et råt forslag, men den menneskelige forståelse af tone, strategi og præcision kan den ikke erstatte.
  
  

Ekstern reference: Se fx artiklen AI og sprogrevision fra Kommunikationsforum: kommunikationsforum.dk

Konklusion

Korrektur, redigering og sprogrevision er ikke bare tre ord for det samme. De repræsenterer tre forskellige niveauer af sprogarbejde. Jo mere kompleks en tekst er, desto større er behovet for redigering eller sprogrevision.

For sprogfagfolk er det afgørende at kunne forklare forskellene klart. For kunder og samarbejdspartnere er det afgørende at vide, hvornår de skal vælge hvad.