Artikler

Nye tendenser i dansk grammatik og sprogbrug

Dansk grammatik ændrer sig langsomt. Nye skrivevaner, engelsk påvirkning, digital kladdekultur og udbredt brug af AI påvirker både tekstens form og de fejl, der går igen. Samtidig lever de klassiske faldgruber i bedste velgående. Denne guide samler de vigtigste tendenser og de faste regler, så du kan kvalitetssikre professionelle tekster sikkert og konsekvent.

1. Tendenser i moderne skrift

1.1 Engelsk påvirkning

Mange fejl opstår, når engelske mønstre overføres direkte til dansk. Typiske eksempler er store begyndelsesbogstaver i ugedage, måneder og stillingsbetegnelser, apostrof i almindelig genitiv samt årstal skrevet efter engelsk skabelon. På dansk skrives fællesnavne som udgangspunkt med småt, apostrof bruges ikke i almindelig genitiv, og årtier bøjes som 1990’erne.

1.2 Initialord og valgfrihed

I dag er der bred valgfrihed for store og små bogstaver i initialord, når de fungerer som almindelige fællesnavne. Du kan skrive it eller IT, tv eller TV, HR eller hr. Vælg en linje i jeres stilmanual og hold den gennem hele brandet.

1.3 Bindestreger i nye sammensætninger

Dansk er et sammensætningssprog. Udgangspunktet er ét ord. Brug bindestreg, når førsteleddet er en forkortelse, et bogstav eller et tal, eller når der er sidestillede led. Eksempler er e-mailadresse, D-vitaminmangel, 3-årig, HR-chef og hjerte-kar-sygdomme. Undgå overforbrug af bindestreger.

1.4 Kønsinkluderende sprog

Et kønsinkluderende valg kan ofte løses med flertal, omskrivninger eller neutral henvisning, for eksempel de, personen eller vedkommende. Vælg en konsekvent praksis i stilmanualen.

1.5 AI’s indflydelse på fejltyper

AI skaber ofte engelskinspireret kapitalisering, apostrof efter engelsk mønster og usikker kommatering i komplekse sætninger. Brug AI som udkastmotor, men valider altid mod retskrivningsnormen.

2. Klassiske faldgruber og sikre løsninger

2.1 Nutids-r

Skel mellem infinitiv og præsens. Test med jeg foran. Skriver du jeg kører, er formen med r korrekt.

2.2 Nogen eller nogle

Nogen bruges i benægtelser og spørgsmål. Nogle bruges om en positiv, ubestemt mængde.

2.3 Ligge eller lægge

Ligge er tilstand. Lægge er bevægelse eller placering. Parallellen er sidde og sætte.

2.4 Ad eller af

Af markerer som regel bevægelse væk fra eller årsag. Ad angiver vej eller rute. Eksempler er tage gryden af komfuret og gå ad stien.

2.5 Hans eller sin

Sin henviser til subjektet i samme sætning. Hans, hendes eller deres henviser til en anden. Ved tvetydighed omskrives sætningen.

2.6 Komma

I det moderne system sættes der komma foran ledsætninger, komma før men, og indskud afgrænses med komma. Sæt komma foran at, når det indleder en ledsætning. Sæt ikke komma foran at, når at er infinitivmærke.

2.7 Store og små bogstaver

Udgangspunktet er små bogstaver. Egennavne skrives med stort. Ugedage, måneder og almindelige stillingsbetegnelser skrives med småt. Værktitler følger dansk praksis, hvor kun første ord og egennavne skrives med stort.

2.8 Apostrof

Brug apostrof i genitiv, når ordet ender på s, x eller z, for eksempel Jens’ cykel. Brug ikke apostrof i almindelig genitiv eller i flertal. Skriv cd’er, ikke cd’s. Skriv Peters bog, ikke Peter’s bog.

2.9 Bindestreg

Brug bindestreg i sammensætninger med forkortelser, bogstaver og tal samt ved sidestilling. Undgå bindestreg, når der ikke er et typografisk eller betydningsmæssigt behov.

3. Normopdateringer, du bør kende

3.1 Komma ved ledsætninger

Det er hovedregel, at der sættes komma foran ledsætninger. Hvis jeres redaktion historisk har brugt andre systemer, anbefales det at opdatere stilmanualen.

3.2 Initialord efter 2012

Valgfriheden for store og små bogstaver i initialord er udvidet. Beslut en linje for it eller IT, tv eller TV, og hold den konsekvent.

3.3 Teknologiske ord

Sammensætninger med forkortelser følger dansk mønster. Skriv e-mailadresse uden ekstra bindestreg i midten. Undgå blandede stavemåder i samme tekst.

4. Ordstilling, negation og tvetydighed

4.1 Placeringen af ikke

Dansk tillader variation, men realbrugen er forholdsvis stabil. Skriv for eksempel Jeg synes ikke, at forslaget virker. Undgå konstruktioner, hvor ikke skaber tvivl om rækkevidden.

4.2 Undgå tvetydig koreference

Sætninger som Maria fortalte Anna, at hendes ven var syg er tvetydige. Gør ejerskab eksplicit, eller omskriv, så referencen bliver entydig.

4.3 Tegnsætning, der styrer betydning

Små valg ændrer fortolkningen markant. Vær derfor konsekvent med komma ved ledsætninger, før men og ved indskud. Brug punktum, hvis to helsætninger ikke er tæt logisk forbundne.

5. Emner, der ofte bider professionelle

5.1 Datoer, tal og talord

Vælg en konsekvent praksis for tal og datoer, der passer til genren. Overvej læsbarhed og målgruppe, når du vælger mellem cifre og bogstaver.

5.2 Initialord i sammensætninger

Når forkortelser indgår i sammensætninger, bruges bindestreg. Skriv HR-chef, ID-kort, USB-nøgle og tv-program.

5.3 Egennavne og sammensatte proprier

Skriv stort i første og i betydningsbærende ord i flerordsnavne, for eksempel Københavns Universitet og Den Franske Revolution. Artsord skrives med småt, for eksempel Københavns rådhus.

5.4 Apostrof i bestemt form og flertal

Skriv pizzaen, taxaen og cd’er. Skriv ikke pizza’en, taxa’en eller cd’s.

5.5 Grupppesammensætninger

Brug bindestreg for læsbarhed i komplekse sammensætninger og ved udeladelse af fælles led. Eksempler er søn og helligdage samt haveborde og -stole.

6. Sprogforandring, forskning og praksis

Engelsk påvirkning er reel, men dens effekt er sammensat. Variation efter sted og social praksis spiller ind. For den praktiske redaktør er pointen, at norm og stil er to forskellige lag. Kend normerne, og dokumenter bevidste stilvalg i en kort stilmanual.

7. Redaktionspakke til hverdagsbrug

7.1 Fem minutters preflight før publicering

• Tjek nutids-r i rubrikker, manchetter og billedtekster.
• Skeln mellem nogen og nogle.
• Test ligge og lægge med sidde og sætte.
• Skeln mellem ad og af.
• Sæt komma foran ledsætninger, og sæt komma før men.
• Tjek store og små bogstaver i ugedage, måneder, stillingsbetegnelser og værktitler.
• Brug apostrof korrekt.
• Brug bindestreg i sammensætninger med forkortelser, bogstaver og tal.
  
  

7.2 Stil og konsekvens

• Beslut linje for it eller IT, tv eller TV og hr eller HR.
• Beslut praksis for kønsinkluderende sprog, for eksempel flertal eller vedkommende.
• Dokumenter jeres kommaretning og skriv eksempler ind i manualen.
  
  

7.3 AI i workflowet

Brug AI til idé, struktur og første udkast. Fastlæg norm efter retskrivningskilder, ikke efter AI’s forslag. Afslut med manuel, sprogfaglig korrektur.

8. Miniøvelser med facit

1. Nutids-r
   Hun køre eller kører altid for stærkt.
   Kan du læse eller læser korrektur i morgen.
   Facit: kører og læse.
   
   
2. Nogen eller nogle
   Der er ikke ___ tilbage.
   Vi købte ___ ekstra eksemplarer.
   Facit: nogen og nogle.
   
   
3. Ligge eller lægge
   Kan du ___ bogen på hylden.
   Bogen ___ på hylden.
   Facit: lægge og ligger.
   
   
4. Ad eller af
   Vi gik ___ stien.
   Tag gryden ___ komfuret.
   Facit: ad og af.
   
   
5. Komma
   Hun sagde at hun kom men hun blev forsinket.
   Korrekt: Hun sagde, at hun kom, men hun blev forsinket.
   
   
6. Apostrof
   Peter’s bog.
   cd’s.
   Korrekt: Peters bog og cd’er.
   
   
7. Bindestreg
   e-mail adresse.
   HR chef.
   Korrekt: e-mailadresse og HR-chef.
   
   

9. Ressourcer og videre læsning

• Retskrivningsordbogen: bogstaver, tegn, store og små bogstaver, sammensætning og genitiv.
• Sproget.dk: regler, svarbaser og øvelser om komma, apostrof, store og små bogstaver, ligge og lægge, nogen og nogle samt ad og af.
• Tidsskrifter og faglige fora: Nyt fra Sprognævnet og Mål og Mæle.
• Grammatik over det Danske Sprog som dyb reference for undervisere og sprogrevisorer.
  
  

10. Samlet tjekliste til udskrivning

Form

• Nutids-r, nogen eller nogle, ligge eller lægge, ad eller af.
  
  

Tegn

• Komma før ledsætninger og men.
• Apostrof kun, hvor normen kræver det.
• Bindestreg i sammensætninger med forkortelser, bogstaver og tal.
  
  

Typografi

• Småt som udgangspunkt, stort i egennavne og i begyndelsen af sætninger.
• Dansk titelpraksis i værktitler.
  
  

Stil

• Vælg linje for initialord.
• Beslut praksis for kønsinkluderende sprog.
• Afslut med sprogfaglig slutkorrektur.