Artikler

Hvorfor reglerne er vigtige

Hvornår skal man egentlig bruge stort begyndelsesbogstav, og hvornår skal man lade være? Mange tror, at reglerne er intuitive, men i praksis er området en hyppig fejlkilde i journalistik, marketing og akademiske tekster. Dansk bruger gennemgående små bogstaver, og netop derfor springer fejl i øjnene. Denne guide giver dig et samlet overblik med regler, eksempler, huskeregler og faldgruber.

Referencer i guiden bygger på Retskrivningsordbogen og sproglige vejledninger fra Sproget.dk.

Hovedregel: små bogstaver dominerer i dansk

I dansk skrives navneord ikke med stort som udgangspunkt. Store bogstaver bruges primært i begyndelsen af en sætning og i egennavne. dsn.dk

De vigtigste regler

1. Sætningens begyndelse

Regel: En ny sætning begynder altid med stort begyndelsesbogstav.

Eksempler:
Det regner i dag.
Hun sagde, at hun ville komme. Det gjorde hun også.

Faldgrube: Efter kolon kan der stå stort eller lille bogstav afhængigt af strukturen. Er det, der følger, en hel sætning, bruges stort. Ellers lille.

Eksempler:
Han sagde: Det vil jeg gerne.
Vi mødtes i går: på caféen.

2. Egennavne

Regel: Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav.

Eksempler:
Peter, Maria, Jens Hansen

København, Danmark, Europa

Københavns Universitet, Sprogakademiet
Lego, Google, Spotify

Sammensætninger: Første led bevarer stort, efterfølgende led med småt, medmindre hele betegnelsen er et officielt navn.

Eksempler: Københavns rådhus, Danmarks Statistik. 

3. Titler og stillingsbetegnelser

Regel: Stillingsbetegnelser skrives med småt, medmindre de indgår i en officiel titel eller i et navn.
Eksempler: professor i lingvistik, statsministeren holdt tale, Dronning Margrethe.

4. Ugedage og måneder

Regel: Skrives altid med småt.
Eksempler: mandag, tirsdag, fredag; januar, april, december. 

5. Højtider og historiske begivenheder

Højtider: Skrives med lille.
Eksempler: jul, påske, ramadanen. 

Historiske begivenheder: Kan skrives med lille eller opfattes som egennavne og skrives med stort i de betydningsbærende ord. Vælg en linje og vær konsekvent.
Eksempler: Den Franske Revolution, Anden Verdenskrig. 

6. Titler på bøger, film og kunstværker

Regel: Kun første ord og egennavne skrives med stort, medmindre du følger en officiel titelkonvention.
Eksempler: Den kroniske uskyld; Harry Potter og de vises sten; Krig og fred.

7. Særlige tilfælde i akademiske tekster

Fagområder: skrives med småt, fx lingvistik, historie, biologi.
Akademiske grader: skrives med småt, fx ph.d., cand.mag. sproget.dk

8. Forkortelser og initialord

Regel: Initialforkortelser med bogstavudtale skrives normalt med store bogstaver.
Eksempler: DR, FN, EU, USA.
Sammensætninger: lille i efterleddet.
Eksempel: EU-land, FN-soldat.

9. Religioner og gudsbetegnelser

Religioner og skrifter: Navne på religioner skrives med lille. Navne på hellige skrifter skrives med stort.

Eksempler: kristendom, islam, jødedom; Bibelen, Koranen. 
Gudsbetegnelser og religiøse skikkelser: skrives med stort, fx Gud, Allah, Muhammed, Helligånden. 

10. Fremmed indflydelse

Engelsk påvirkning får mange til at skrive ord med stort i flæng. Bevar dansk praksis: marketingchef, bacheloruddannelse, masteruddannelse — ikke Marketingchef, Bacheloruddannelse, Masteruddannelse.

Typiske fejl i hverdagen

• Ugedage og måneder med stort.
• Stillingsbetegnelser med stort (Direktør, Lærer).
• Bogtitler skrevet efter engelsk mønster.
• Forkortelser skrevet med småt (eu, fn, dr).
• Overforbrug af stort i marketingtekster.
  
  

Huskeregler

• Sætning starter med stort.
• Egennavn skrives med stort.
• Stillinger skrives med småt, medmindre de er del af en officiel titel.
• Ugedage og måneder skrives altid med småt.
• Bogtitler: kun første ord og egennavne med stort.
• Højtider med lille; historiske begivenheder enten lille eller navn med stort, men vælg én konsekvent stil. 
  
  

AI og store bogstaver

Automatiske værktøjer er ofte præget af engelsk træningsdata og kan derfor foreslå stort begyndelsesbogstav, hvor dansk kræver lille, især ved ugedage, måneder og stillinger. Brug derfor en faglig slutkorrektur ved vigtige tekster.

Miniøvelser

Sæt stort eller lille de rigtige steder:

1. vi skal mødes med statsministeren i april.
   
   
2. den franske revolution ændrede europa.
   
   
3. maria elsker påske, men hader mandage.
   
   
4. han læser lingvistik på københavns universitet.
   
   
5. dr’s program handlede om islam og bibelen.
   
   

Svar:

1. Vi skal mødes med statsministeren i april.
   
   
2. Den Franske Revolution ændrede Europa.
   
   
3. Maria elsker påske, men hader mandage.
   
   
4. Han læser lingvistik på Københavns Universitet.
   
   
5. DR’s program handlede om islam og Bibelen.
   
   

FAQ

Skrives mandag og april med stort
Nej. Begge skrives med småt på dansk.

Hvorfor hedder det Bibelen med stort, men historie med småt
Bibelen er et egennavn. Historie er et fagområde. 

Skal stillingsbetegnelser have stort begyndelsesbogstav
Kun når de indgår i en officiel titel, ellers med småt.

Hvordan skriver man bogtitler korrekt
Som hovedregel kun første ord og egennavne med stort.

konklusion

Reglerne for store og små bogstaver er enklere end i mange andre sprog, men netop derfor ses fejl tydeligt. Holder du fast i hovedreglen om små bogstaver og reserverer stort til egennavne og sætningsstart, undgår du de fleste fejl.