PERSONDATAPOLITIK

Sidst opdateret: 15. december 2025

 

Hos Sprogakademiet passer vi på dine personoplysninger. Vi vil gerne være tydelige om, hvordan vi indsamler, bruger, opbevarer og deler dine oplysninger, når du er kunde, deltager på et kursus, tilmelder dig nyhedsbrev eller bruger vores digitale kanaler.

 

På denne side kan du læse:

 

  • Hvad vi bruger dine personoplysninger til

  • Hvilke typer oplysninger vi behandler

  • Hvor vi får oplysningerne fra

  • Hvem vi kan dele dem med

  • Hvor længe vi opbevarer dem

  • Hvilke rettigheder du har, og hvordan du bruger dem

 

Sprogakademiet er dataansvarlig. Sådan kontakter du os

 

Den juridiske enhed, der er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:

 

Sprogakademiet
Vølundsgade 19, 4. th
2200 København
Telefon: 28257204
CVR-nr.: 46035003

 

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, kan du skrive til: info@sprogakademiet.dk

 

Formål med behandling af personoplysninger

 

Vi behandler personoplysninger til flere formål. Under hvert formål beskriver vi:

 

  • hvilke kategorier af personoplysninger vi behandler

  • hvor oplysningerne stammer fra

  • hvilket behandlingsgrundlag vi bruger

  • hvem oplysningerne kan videregives til

 

1. Kursusaktiviteter, uddannelsesforløb og rådgivningsydelser

 

Vi behandler personoplysninger, når du bliver tilmeldt et kursus eller et uddannelsesforløb, når du selv tilmelder dig, eller når du deltager i en ydelse, vi leverer til din organisation. Formålet er at kunne gennemføre forløbet bedst muligt og levere den aftalte ydelse til dig eller din organisation.

 

1.1 Kategorier af personoplysninger

 

I forbindelse med kursus- og uddannelsesaktivitet kan vi behandle oplysninger som:

 

  • Navn, kundenummer, fødselsdato, e-mail, telefonnummer, titel, virksomhedsnavn, stillingsniveau, demografiske oplysninger, kursuskøb samt eventuelt EAN-nummer og eventuelt rekvisitionsnummer, PO-nummer eller referencenummer

  • Dine besvarelser i test, evalueringer og feedback

 

1.2 Behandlingsgrundlag

 

Vi behandler almindelige personoplysninger på følgende grundlag:

 

  • Hvis du deltager på et åbent kursus: Behandlingen sker som led i vores levering af den ydelse, du har købt.

  • Hvis du deltager via din arbejdsplads eller i et organisationsforløb (fx interne kurser, coaching eller rådgivning): Behandlingen sker, fordi vi har en legitim interesse i at kunne planlægge og gennemføre forløbet samt levere ydelsen.

 

1.3 Hvor får vi oplysningerne fra?

 

Vi kan modtage dine personoplysninger fra:

 

  • dig selv

  • din arbejdsgiver

  • den organisation, du eventuelt er tilknyttet

 

1.4 Videregivelse

 

Vi kan dele nødvendige oplysninger med samarbejdspartnere, som hjælper os med drift og afholdelse, fx:

 

  • teknisk support

  • leverandører af kursusadministration og tilmelding

  • e-læringsplatforme

  • test- og evalueringsplatforme

  • eksterne undervisere og undervisernetværk, når det er relevant for afviklingen

 

Vi indgår databehandleraftaler, så vi kan stille klare krav til datasikkerhed og fortrolighed.

 

2. Markedsføring

 

Vi arbejder med markedsføring, så du kan modtage viden, nyheder og relevante tilbud om kurser og ydelser, der matcher dine interesser og behov. Hvis vi har dit samtykke, kan vi markedsføre via de kanaler, du har sagt ja til. Vi kan også bruge cookies og adfærdsdata på vores digitale kanaler til at gøre vores kommunikation mere relevant.

 

2.1 Kategorier af personoplysninger

 

I forbindelse med markedsføring kan vi behandle oplysninger, som du selv har oplyst i forbindelse med kursus-, uddannelses- eller nyhedsbrevstilmelding, fx:

  • Navn, kundenummer, fødselsdato, e-mail, telefonnummer, titel, virksomhedsnavn, stillingsniveau, demografiske oplysninger, link til LinkedIn-profil, kursuskøb og dine valgte interesseområder

 

Derudover kan vi behandle oplysninger om din adfærd på vores digitale kanaler, fx:

 

  • hvilke e-mails du åbner

  • hvilke sider eller artikler du læser

  • hvilke emner du typisk viser interesse for

  • kommunikation med os (fx spørgsmål om kurser og produkter)

  • offentligt tilgængelige data eller købte data, hvis relevant

  • oplysninger, du giver i spørgeskemaer og evalueringer

 

2.2 Hvor får vi oplysningerne fra?

 

Vi kan få personoplysninger fra:

 

  • dig selv (tilmeldinger, dialog, formularer)

  • vores hjemmeside

  • vores nyhedsbrevssystem

  • telefoniske samtaler

  • offentligt tilgængelige registre

 

2.3 Behandlingsgrundlag

 

Vi bruger kun dine personoplysninger til markedsføring, hvis du har givet samtykke til det.

 

2.4 Videregivelse

 

Vi kan dele relevante oplysninger med leverandører, der hjælper os med udsendelser, drift eller kampagner. Vi sikrer dette via databehandleraftaler.

 

3. Analyse og statistik

 

Vi udarbejder statistikker og analyser for at forstå tendenser og forbedre vores tilbud, fx interne undersøgelser og analyser af købsmønstre.

 

3.1 Kategorier af personoplysninger

 

Ved analyse og statistik kan vi behandle oplysninger i anonymiseret form, fx:

  • titel, virksomhedsnavn, stillingsniveau, demografiske oplysninger og kursuskøb

 

3.2 Behandlingsgrundlag

 

Når data er anonymiseret, kan den ikke længere knyttes til dig, og der kræves derfor ikke samtykke til denne anvendelse.

 

3.3 Videregivelse

I forbindelse med analyse og statistik videregiver vi ikke personoplysninger til andre modtagere.

 

4. Optimering af brugeroplevelse

Når du bruger vores hjemmeside, kundeområder og kontaktformularer, kan vi behandle personoplysninger for at forbedre funktionalitet og brugeroplevelse.

 

4.1 Kategorier af personoplysninger

 

Til dette formål kan vi behandle oplysninger som:

  • Navn, kundenummer, fødselsdato, e-mail, telefonnummer, titel, virksomhedsnavn, stillingsniveau, demografiske oplysninger, link til LinkedIn-profil, kursuskøb og interesseområder

 

Når du kontakter os via formularer, registrerer vi kun de oplysninger, du selv udfylder.

 

4.2 Hvor får vi oplysningerne fra?

 

Vi kan indsamle oplysninger om din brug af vores digitale løsninger gennem:

  • webanalyseværktøjer (til at forstå besøg og navigation)

  • cookies (nødvendige, funktionelle, statistik- og markedsføringscookies)

 

Du bliver oplyst om cookies, når du besøger vores hjemmeside, og du kan vælge dine indstillinger i cookiebanneret.

 

4.3 Behandlingsgrundlag

 

Hvis du accepterer cookies, giver du samtykke til, at vi må indsamle og bruge de oplysninger, der er omfattet af det valg.

 

4.4 Videregivelse

 

Vi kan dele relevante oplysninger med vores leverandører af webdrift, analyse og marketingteknologi, hvor det er nødvendigt for at levere og optimere vores digitale løsninger. Dette sker under databehandleraftaler.

 

Pligtmæssig information

Overførsel til lande uden for EU og EØS

 

Vi overfører kun personoplysninger til lande uden for EU og EØS, hvis det er nødvendigt for at levere den ydelse, du eller din organisation har bestilt, eller hvis vores leverandører og samarbejdspartnere anvender underleverandører i tredjelande.

 

Hvis overførsel sker til tredjelande, vil den ske på et gyldigt grundlag, fx EU-Kommissionens standardkontrakter. Du kan anmode om indsigt i det relevante overførselsgrundlag ved at kontakte os på info@sprogakademiet.dk

 

Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger, indtil de automatisk slettes 5 år efter, at du sidst har modtaget en ydelse fra os, eller indtil du beder os om at slette dem.

 

Opbevaringen sker med respekt for vores forpligtelser efter regnskabs- og bogføringsregler.

 

Vi opbevarer kun oplysninger til de formål, de blev indsamlet til, og som vi tydeligt har beskrevet. Vi kan desuden anonymisere data og bruge anonymiserede oplysninger til statistiske formål.

 

Dine rettigheder

 

Når vi behandler personoplysninger om dig, har du følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt: Du kan få at vide, hvilke personoplysninger vi behandler om dig.

  • Ret til indsigelse: Du kan gøre indsigelse mod behandlingen og i visse tilfælde få behandlingen begrænset. Du kan altid gøre indsigelse mod direkte markedsføring og mod profilering, hvis den vedrører direkte markedsføring.

  • Ret til berigtigelse: Du kan få rettet urigtige oplysninger og få suppleret manglende oplysninger.

  • Ret til sletning: Du kan bede om at få dine oplysninger slettet, både elektronisk og på print, med forbehold for lovpligtige opbevaringskrav.

  • Ret til begrænsning: Du kan i visse situationer få behandlingen begrænset, fx hvis der er tvivl om rigtigheden.

  • Ret til dataportabilitet: Du kan få udleveret oplysninger, du selv har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

  • Tilbagekaldelse af samtykke: Hvis behandlingen bygger på samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage. Tilbagekaldelse påvirker ikke den behandling, der allerede er sket inden tilbagekaldelsen.

 

Sådan bruger du dine rettigheder

 

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at skrive til info@sprogakademiet.dk. Vi behandler din henvendelse hurtigst muligt og som udgangspunkt inden for 30 dage.

 

Klage til Datatilsynet

 

Du kan altid klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Vi opfordrer dog til, at du først kontakter os, så vi kan afklare sagen og give dig vores forklaring.

 

Datatilsynet kan kontaktes på e-mail dt@datatilsynet.dk, og du kan finde mere information på Datatilsynets hjemmeside.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev